Baggrund

Efter at have været bosat i Trieste (hovedbyen i Friuli-Venezia-Giulia) i 6 år blev jeg forelsket i italiensk kvalitets vin, og har derfor efter at være flyttet tilbage til Danmark startet Piccola Enoteca Italiana, så andre lettere kan komme til at smage nogle af de vine, som jeg faldt for i Italien. Noget af det, jeg elsker mest ved de italienske vine er deres mangfoldighed og lokale variationer, og derfor sælges der kun vine, der er typiske for den region, de kommer fra, og derfor også oftest er dyrket på lokale druesorter, der tit kun findes i det pågældende geografiske område, og endvidere er de vine der oftest drikkes af de lokale i området. Da jeg samtidig er af den opfattelse at livet er for kort til billige lavkvalitets vine, sælges der kun vine fra seriøse kvalitetsbevidste producenter jeg kender personligt (eller vores samarbejdspartner Winewise kender efter mange års samarbejde), hvorfor priserne ikke er de laveste på markedet, men til gengæld er kvaliteten i top.

Til forsiden
Piccola Enoteca Italiana. CVR: 34 36 21 57.
Tel: + 45 20 18 02 47. Mail: asgerhalkier@piccolaenotecaitaliana.dk